fredag den 17. april 2015

Thailand 2/2

Anden del af mit blogindlæg om min tur til Thailand. 
Dette indlæg handler om strandene og vandet, alle billeder taget med mit undervandskamera. 
 Vi tilbragte det meste af tiden på eller omkring Ao Nang beach :)
 Spiste god mad, shoppede souvenirs, købte mere solcreme, gik ture og når ja...
 Vi fik hver en times massage for i alt 100 kroner! Hundrede kroner for en times massage til mig og en times massage til ham!!! Det var så skønt. Jeg valgte en med Aloe Vera (tænkte det var godt for min lettere solbrændte hud). Man kunne vælge imellem alt muligt.
De var virkelig grundige til at massere, det var så rart, ikke for blidt og ikke for hårdt.
Nogle af massagebevægelserne føltes dog lidt underlige, fx når de lige klapper fire gange inden de går videre. Men det var så rart, først liggende på maven, fra ben til ryg til arme og så om på ryggen og ligge, fødder, ben, lidt mave/bryst og lidt ansigt/hovedbund til sidst.
Lørdag havde vi bestilt en ø rundtur til nogle af phi phi øerne ;) vi betalte 200kr hver for turen. Afgang kl. 9, og hjemkomst kl. 16. Inklusiv frokost, redningsvest, snorkleudstyr, frugt og vand.
 Vi kom til nogle endnu smukkere strande, hvor vandet var endnu mere blåt og sandet mere hvidt.
 Så smukt :) 
 Best friends on phi phi Island :D
 Virkelig flot, helt postkort agtigt :) 

 Efter besøget på de smukke hvide sandstrande var det tid til snorkling :D
 De der pindsvineagtige ting man ikke har lyst til at træde på. Der var heldigvis ret dybt. 
 Flot gul koral. Der var mange af de samme koraller og fisk, som jeg tidligere havde set på Tioman, Pangkor og Langkawi, men det er stadig sjovt at snorkle. Og hvis man kigger grundigt opdager man nye ting. 



 Det ene sted, hvor vi snorklede var der helt utrolig mange fisk, det var næsten ikke til at svømme for dem. Nogle gange killede de på benene. Fik også taget en hel masse billeder, hvor fiskene var helt tæt på. Hurra for mit undervandskamera, virkelig godt køb :D
 Zafran holdt pause fra snorklingen på båden :)
 Mig, der snorkler - uden redningsvesten. Jeg kan jo sagtens svømme, så der var ikke rigtig nogen grund til at have den på, men de andre gang har det været meget rart, at man bare kan ligge og flyde og stirre ned i vandet uden at skulle tænke på at holde sig oppe.
Men fordi det jo er saltvand var det faktisk overraskende nemt at holde sig flydende uden redningsvesten. Og så kan man jo dykke lidt længere ned i stedet for bare at holde sig i overfladen. Det kræver dog lige, at man husker at snoklemaskens luftrør ikke er så langt, haha ;)

 Hahah, elsker de her billeder, det er for sjovt! Tog et billede af mig selv mens fiskene havde omringet mig, så her kan man virkelig se, hvor tæt på de var ;)
 Intet mindre end smukt, eller noget... :P
Dykkede med T-shirt på fordi mine skuldre var blevet ret solbrændte. 
 Fisk pist væk og undervandsselfie ;) Er stadig fan af snorkling, har hørt der er mange skildpadder omkring de caribiske øer, så måske det er mit næste stop?!
 Øen, hvor vi skulle spise frokost var også ret pæn. Buffet og efterfølgende afslapning på stranden.
Jeg har lavet mig en lille sand-samling, så nu har jeg sand fra Spanien, Malaysia, Singapore og Thailand! Glemte at tage noget med fra Bali :O :'(
 har også været andre steder fx Canada og Australien, men der var jeg ikke ved stranden :)
 Endnu en palme :)

 En sejltur med sådan en speedbåd gav vind i håret ;)
 :O Vi overlevede og uden at opleve tsunami, heldigvis, men alligevel skræmmende at sådan et skilt er nødvendigt lige der hvor vi var. 
 Kæmpe krabbe! Sådan en har man ikke lige lyst til at møde i havet. Heldivis kravlede de kun på stenene et godt stykke fra stranden. Jeg går heller ikke i KL Akvaria i frygt for at vide hvad der gemmer sig under havets overflade i de asiatiske have ;) Jeg håber og tror der kun findes skildpadder og smukke fredelige fisk de steder jeg bader :)
 Smuk udsigt, der var virkelig mange af den slags ubeboede øer/ klippestykker..
 Flot frisure efter en lang dag ved stranden og med snorkeling ;) Men pæn baggrund.


 Lille jungletur, eller måske ikke helt, man kunne gå fra stranden og gennem et lille stykke ikke tætbegroet jungle og komme om til udsigtspunktet som vi så lige før.
 Så smuk strand! 
Og til sidst et billede af en af de thailandske både, som jeg lige nu ikke kan huske hvad hedder.
Alt i alt var turen til Thailand helt fantastisk (og alt for kort).
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme tilbage en anden gang igen :) mon ikke det kan lade sig gøre! Er i hvert fald stor fan af Thailand, og kan godt forstå mange rejser dertil igen og igen.

torsdag den 16. april 2015

Thailand 1/2

Har valgt at dele mit Thailand blogindlæg i to dele, så det ikke bliver alt for langt :) 
Her kommer første del med billeder af stranden, hvor vi boede og maden. 

Vi fløj med Air Asia tidligt torsdag morgen, og ankom 7.30 lokal tid :) 
Vi havde lejet os ind på et billigt hostel, som lå fem minutters gang fra stranden.
Vi havde desværre kun fire dage, tre overnatninger, men jeg er efterhånden ekspert i miniferier, så jeg forstår at udnytte tiden bedst muligt ;) Vi kunne ikke komme ind på værelset før klokken to, men vi fik lov at opbevare vores tasker der, hvorefter vi straks gik mod stranden.
Kuala Lumpur er fantastisk, men den skønne by mangler virkelig en strand :P så er det godt det kun tager halvanden time at flyve til skønne Thailand :D Kuala Lumpur er omringet af skønne steder man har lyst til at tage på ferie til. Næste gang bliver det måske Vietnam, Filippinerne eller et andet sted i Indonesien :)
Tilbage til Thailand :
 Den smukke strand, palmerne, Thailandske både, blåt vand, blå himmel, jeg var solgt!
 Min bedste ven i Malaysia, Zafran :)
 Strand så langt øjet rækker, næsten i hvert fald. 
 Palmer <3 Kuala Lumpur er også ferie, men det her er rigtig ferie :D
 Zafran havde taget sin ukulele med, og spillede, og sang på stranden, så hyggeligt ;)

 En tur i en scooter taxi, eller hvad man nu kalder sådan en. Scooter med sofa sidevogn.
 Solnedgang :) ikke den smukkeste solnedgang jeg har set, men stadig ret pænt :) så idyllisk og fredeligt, gad godt have den her udsigt i baghaven derhjemme.
 Flotte lanterner. 
 Ret pæn udsigt, fra hvor vi spiste aftensmad :)
 Vi boede i en by kaldet Krabi, skønt sted, men også utrolig turistet. Mødte utallige danskere og så mange andre europære. Det er forskelligt fra person til person, om man foretrækker lokale steder eller de populære turistede steder. Jeg foretrækker nok en blanding; ikke for turistet, men heller ikke alt for lokalt.
 Min aftensmad, thailands pineapple fried rice ;) Lækkert ;) lidt stærkt, men godt! Og vandmelonjuice.
Vores dorm. Der var ti sovepladser derinde, men ingen af nætterne var de alle fyldt. Fordelen ved at bo på hostel er, at man møder en masse nye (forhåbentlig rare) mennesker. Og her var utrolig rent altid, skønt! Er ikke så meget for at bo på hostel faktisk, foretrækker lidt privatliv, men når det er rent, rare mennesker man deler værelse med og når det er billigt, så er jeg tilfreds :)
Da Zafran og jeg gerne ville sove i samme dorm havde vi selvfølgelig bestilt mixed dorm, men det medførte desværre også, at et kærestepar, der havde lejet overkøjen over os ikke kunne holde fingrene fra hinanden, så midt om natten vågnede alle vist ved en lidt for monotom knirken. Øv!

Mig på stranden ;) i elefanttøj :P nyindkøbte thailandske elefant shorts og min elskede elefant T-shirt.
Aber og abeunger i træerne. 


Abe eller abeunge? Legebarn på gyngen, wuhu :D

Mere mad. Der var ikke noget køkken på hostelet og derfor ikke mulighed for selv at lave mad. Derfor var vi ude at spise hver dag, men det er heldigvis billigt :D
Thailandske pandekager og vandmelon juice var fast morgenmad, min favorit banan og chokolade.

 Udsigten fra vores værelse! Så smukt
 Første billede efter ankomsten - vi var meget glade, eller i hvert fald mig, haha.. Det andet billede er værre :P
 Om aftenen skulle vi selvfølgelig ud og opleve Krabi byliv :)
 Flot drink, bestilte en "sex on the beach" som normalt ikke er grøn/blå, men pyt.
 Og Thailandske øl med elefanter blev også smagt :)
 Vi fandt hurtigt vores favoritbar, denne reggae bar, billige drinks, god livemusik og tossede tjenere ;)

 Vi spiste også utallige mænger ananas! Knap fire kroner for kvart ananas lige til at spise, mums!
 (Stine: se ugle-net og stråhat i baggrunden, og den nye kjole fra forever 21).
 Dette syn var meget normalt dernede (eller oppe, det er mere nord på end hvor jeg er nu).
 Man skulle næsten tro den slags biler var lavet til transport af personer, eller...